IT-supporter

Er du typen, der får energi af at hjælpe brugerne, når IT'en driller? Har du samtidig en solid teknisk forståelse af Microsoft 365 og moderne IT-drift?

Hos Det Danske Madhus søger vi en IT Supporter, som bliver vores medarbejderes primære kontakt til IT. Du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens IT Manager og får en vigtig rolle i den daglige drift, support og videreudvikling af vores IT-miljø.

Vi er i gang med at modernisere vores IT-landskab og har de seneste år investeret betydeligt i Microsoft 365, cloud-løsninger, sikkerhed og moderne endpoint management. Derfor søger vi en person, som både trives med brugerkontakt og har de tekniske kompetencer til selvstændigt at løse support- og driftsopgaver.

Om jobbet

Du bliver en del af virksomhedens IT-funktion og får en central rolle i at sikre, at vores ca. 350 medarbejdere har en velfungerende, sikker og effektiv IT-arbejdsplads.

Din hverdag vil bestå af både support, administration og praktiske IT-opgaver. Du vil være den person, brugerne kontakter, når de har brug for hjælp, samtidig med at du arbejder med administration og vedligeholdelse af vores Microsoft 365-platform og øvrige systemer.

Der vil lejlighedsvis være behov for support på vores øvrige lokationer i Varde, Vejle og Aarhus.

Dine primære opgaver

  • Yde 1st og 2nd level support til virksomhedens medarbejdere
  • Supportere brugere på Microsoft 365-platformen, herunder Outlook, Teams, OneDrive og SharePoint

Oprette brugere samt administrere adgange, grupper og rettigheder i Entra ID, AD og Microsoft 365

  • Klargøre, udlevere og administrere pc'er, telefoner og øvrigt IT-udstyr
  • Administration af virksomhedens enheder via Intune og NinjaOne
  • Understøtte den daglige anvendelse af Business Central og øvrige forretningssystemer
  • Dokumentere løsninger og arbejdsgange
     
  • Bidrage til den fortsatte udvikling og forenkling af virksomhedens IT-miljø

Vi forestiller os, at du:

  • Har 3-5 års erfaring med IT-support, servicedesk eller IT-drift
  • Har praktisk erfaring med Microsoft 365, herunder Outlook, Teams, OneDrive og SharePoint
  • Har erfaring med brugeradministration i Active Directory og/eller Entra ID
  • Har erfaring med endpoint management, eksempelvis Intune
  • Kan fejlfinde på pc'er, software, printere, netværk og brugerrelaterede problemstillinger
  • Trives med kontakt til mange forskellige brugere
  • Kan omsætte tekniske problemstillinger til løsninger, som brugerne forstår

Vi tilbyder

  • En central rolle i virksomhedens IT-funktion
  • Tæt samarbejde med virksomhedens IT Manager
  • Stor indflydelse på den daglige drift og udviklingen af IT-miljøet
  • Mulighed for at arbejde med moderne Microsoft-teknologier i en virksomhed, der investerer i digitalisering og IT-sikkerhed
  • En hverdag med stor variation og tæt kontakt til organisationen

Praktisk

  • Arbejdssted: Albertslund

Egen bil er nødvendig, da der vil forekomme kørsel mellem virksomhedens lokationer


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lars Johansen IT Manager
Jobområde: IT
Stillingstype: Fuldtid
DET DANSKE MADHUS
Telefon: +45 7070 2646
CVR: 27385354
kundeservice@ddm.dk