Der er ingen tvivl. God mad gør forskellen.
For unge, ældre og dem midt imellem. For den enkelte og for fællesskabet.
I daginstitutionen, klasselokalet og på plejehjemmet. For dem, som nyder maden alene eller med hele familien.
For alle.
Siden 2003 har vi lavet, leveret og serveret velsmagende omsorg til landets ældre. Ambitionerne er vokset med forretningen, og madglæden deles nu på tværs af aldersgrupper. Fra den første frokost i børnehaven til livretterne i livets efterår. Vi har fokus på hverdagskost og særlige behov kombineret med god smag.
De stolte, danske madtraditioner er fundamentet. Men du får også internationale favoritter og den grønne tankegang på tallerkenen. Maden er af høj kvalitet, altid frisklavet fra bunden, følger kostrådene og med minimum 60 % økologi på menuen.
Kostens betydning for trivsel og livskvalitet kan ikke overdrives - uanset alder. I vores (koge)bog er intet vigtigere end at gøre ernæringsrigtige, veltilberedte måltider tilgængelige til den rigtige pris for dig og dine. Det handler om respekt og hensyn. Hjulpet på vej af faglig tyngde og service i særklasse. Det er en ordentlig mundfuld, men vi har gjort det til vores speciale at imødekomme hver evig eneste kundes smagsløg.
Vi udvikler selv opskrifterne, håndterer de friske råvarer, smager til og kvalitetssikrer, inden vores dedikerede team af chauffører leverer maden. Fra køkkenet til køleskabet tager vi ansvar for spiseoplevelserne og alt det omkring.
Med den tilgang hjælper vi hinanden, og tager du et kig rundt i Det Danske Madhus, møder du passionerede fagfolk, parate til at gøre en forskel.
For Det Danske Madhus er meget mere end god mad.
Her er vi særligt stolte af, at nærværet er én af hovedingredienserne, så når vores chauffører træder indenfor i de danske hjem, har vi prioriteret, at der er tid og plads til omsorg for dem, som har brug for det. Varm mad og varme hænder i øjenhøjde.
Tilliden, som tusindvis af danskere viser os, er drivkraften. Den bekræfter, at der er brug for en madglad leverandør, som hver dag - året rundt - dyrker kærligheden til madhåndværket og gør den tilgængelig for alle. Gør det nemt at spise godt. Det er en samfundsopgave, vi løfter med stolthed. Krydret med åbenhed, respekt, masser af humor og sammenhold i både interne og eksterne samarbejder. Her arbejder vi målrettet med måltider på alle niveauer. Fra politisk dagsorden til gastronomisk output og smagfuld service.
I Det Danske Madhus er der livretter og livskvalitet. Klassikere og moderne fortolkninger. Professionalisme.
Høj service og lige så højt til loftet. Her er god mad til hele livet.