Kundekonsulent

Elsker du at tale med mennesker hele dagen?
Kan du holde overblikket, selv når telefonen ringer uafbrudt, og samtidig yde en service, der får kunderne til at smile?

Hos Det Danske Madhus søger vi en serviceminded kundekonsulent til vores telefonteam, der er placeret i vores kundeserviceafdeling. 

Vi leverer madglæde på hjul til kunder over hele landet i form af traditionelle danske retter – og du bliver stemmen, der gør forskellen i hverdagen.

Din hverdag hos os:

  • Besvare indgående opkald vedr. bestillinger, afbestillinger, pausering, kostvejledning samt spørgsmål vedr. levering
  • Byde vores kunder velkommen gennem telefonen, guide dem igennem vores processer, så vi sikrer at de får den rigtige mad
  • Sikre fastholdelse af vores kunder via telefonopkald og indarbejde mersalg
  • Håndtere administrative opgaver i forskellige systemer.
  • Mestre IT-systemer som PCD og Excel, mens du holder styr på mange andre bolde 
  • Daglig kontakt med interne og eksterne samarbejdspartnere i forhold til at kunne yde den bedste service

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring fra et callcenter eller et lignende job, hvor 100 opkald dagligt ikke skræmmer dig
  • Har erfaring fra et tilsvarende kontorjob, hvor du både har mestret telefon- og administrative opgaver
  • Det er plus hvis du tidligere har haft et tæt samarbejde med en kørselsafdeling
  • Holder humøret højt – også i svære samtaler
  • Er klar på at give kunderne en ekstraordinær oplevelse
  • Beskriver dig selv som engageret, ansvarsfuld, mødestabil og en god kollega 

Du tilbydes:

  • Et stærkt team på 16 personer, hvor vi hjælper hinanden
  • Grundig oplæring, varierende arbejdsopgaver og et højt aktivitetsniveau. 
  • Arbejdstid: mandag-onsdag kl. 8.00-16.00, Tors kl. 8.00-18.00 (med vagter 10-18), fredag 8.00-15.30 samt vagter på helligdage
  • Gode løn- og pensionsforhold, sundhedssikring samt en overskudsdelingsaftale

Lyder det som dig? Så send din motiverede ansøgning samt CV og bliv en del af vores team, hvor service og smil er en del af menuen! 
Det er vigtigt, at du ansøger via vores rekrutteringssystem på ansøg-knappen nederst. 

Annoncen er aktiv til og med den 26. november 2025, men ansøgninger behandles løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Randi Weng på 6021 4189.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Randi Bakhauge Weng Kundeservicechef
Jobområde: Kundeservice
Stillingstype: Fuldtid
DET DANSKE MADHUS
Telefon: +45 7070 2646
CVR: 27385354
kundeservice@ddm.dk