Ernæringsassistent eller kok til Det Danske Madhus i Varde

Ernæringsassistent eller kok til Det Danske Madhus i Varde

Drømmer du om at bruge din faglighed til at skabe livskvalitet for ældre og mennesker med særlige kostbehov og samtidig få fornøjelsen af at arbejde i et engageret team, hvor madglæde, nærvær og fællesskab er i centrum? Så er Det Danske Madhus i Varde en arbejdsplads for dig. 

Hos Det Danske Madhus søger vi en ernæringsassistent til vores team i Varde der ligesom os, brænder for at producere ernæringsrigtig mad af høj kvalitet fyldt med smag og omsorg.

Det handler om mennesker 

Selvom vi laver mad, handler det ikke kun om det. Det handler om mennesker og hvordan vi via vores arbejde skaber livskvalitet for dem, som ikke selv har mulighed for at lave mad. 

Hos DDM leverer vi dagligt mad til tusindvis af borgere i hele landet. Vores retter er alt fra traditionelle hovedretter der vækker minder, til desserter der får fuglene til at synge. 

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af vores produktion, hvor vi dagligt producerer hoved- og biretter i serieproduktion. 

Derudover består dine arbejdsopgaver af:

  • Produktion af hot-fill og specielkost 
  • Udportionering og pakning af måltider til vores kunder 
  • Egenkontrol, rengøring og opvask 

Du bliver en del af vores dedikerede team. Sammen producerer vi mad til 4000 kunder dagligt, og vores fokus er høj faglighed, god stemning samt et smil på læben. 

Hvem er du? 

Du er uddannet ernæringsassistent eller kok. Du har gerne erfaring fra et plejehjemskøkken, hospitalskøkken eller anden form for storkøkken. Har du ikke erfaring fra et storkøkken, er det vigtigste, at du har viljen til at lære samt et smil på læben. 

De praktiske oplysninger

Arbejdstiden er mandag-fredag i tidsrummet 6.00-15.00.
Der kan i forbindelse med arrangementer være aftenarbejde ca. 3 gange om året. 
Arbejdsstedet er vores produktion i Varde, hvor vi holder til på Plejecenter Carolineparken. 

Løn, pension, overskudsdeling samt øvrige vilkår er efter gældende overenskomst. Derudover får du i forbindelse med din ansættelse også sundhedssikring. 

Derudover har vi kantineordning med morgenmad, frugt, kaffe/the samt frokost. 

Lyder det som noget for dig? Så send dit CV samt ansøgning via ”ansøg-knappen” nederst på siden. 

Annoncen er aktiv til og med den 16. januar 2026, men vi indkalder løbende til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning. 

Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Madhuschef Vibeke Dahl på tlf. 28580252. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Vibeke Dahl Bruun Madhuschef
Jobområde: Produktion
Stillingstype: Fuldtid
DET DANSKE MADHUS
Telefon: +45 7070 2646
CVR: 27385354
kundeservice@ddm.dk